I Melbourne har vi ikke set flokke af Aboriginere. Har set nogle faa, som alle passede deres arbejde. Der er heller ikke, som i de andre byer vi har set, store skilte med alkoholforbud paa offentlige steder (der stod da ogsaa tomme flasker hist og pist)
Der faldt nogle regnbyger i loebet af dagen, men en dame fortalte mig, at Australierne sukker efter regn. I Melbourneomraadet har man de seneste 11 aar ikke faaet den noedvendige regn. Jeg var naturligvis ikke enig med hende i, at det saa lige skal komme nu.
Hyggeligt med en masse musik i gaderne. Der var ogsaa en form for garde der spillede, men viste det sig, med et noget usympatisk formaal. Paa skiltet stod, at verden ville vaere bedre uden kommunister. Mon ikke verden er bedst, naar der er plads til alle.
Der stod folk og solgte en avis, svarende til den danske Hus forbi. Her var det dog ikke de hjemloeses blad - det var de arbejdsloeses.
Da jeg steg af toget for at vente paa bussen det sidste stykke, stod regnen ned i staenger og jeg havde valgt at staa af ved en station, hvor der IKKE var busskur.
Erik var lidt mere fornuftig, han var taget tilbage til motellet inden den voldsomme regn. Han ville have set en Salvador Dali udstilling, men koeen var saa lang at han opgav.
Kunst museet med Salvador Dali udstilling
Gade artister
Spencer bridge

No comments:
Post a Comment