Hjemrejse

Brugte morgenen på at pakke og smide ud, hvad vi ikke skulle have med hjem. Godt der var en noget større affaldsspand næsten lige udenfor vores dør.
Forlod motelværelset kl. lidt i 10. Erik afleverede nøgler til den gamle mand i receptionen og fik ham til at ringe efter en taxa til os. Erik kunne fortælle, at manden bare løftede røret, trykkede nummeret og sagde Airport (lufthavn) så var den ordre afgivet. Manden syntes da også vi næsten var Australiere ligesom alle andre danskere er det. Nu er Danmark og Australien jo i familie. Australiens prinsesse har stort set fået både prinsen og det halve kongerige.
Vores taxachauffør mente at der måtte være mange mennesker i lufthavnen. Det var lang weekend. Vores rastepladsmand talte også om lang weekend, så det er min formodning, at nogle arbejdere har sådan en engang imellem. Og vi skulle jo rejse fredag eftermiddag. Tilbragte 2 timer i lufthavnen inden vi overhovedet kunne tjekke ind. Vi kom med visse forhindringer igennem sikkerhedstjek. Jeg havde i farten fået lagt vores lille førstehjælpskasse i bagagen og dermed en saks, som selvfølgelig blev inddraget, dog uden nogen dramatik. Den lå jo bare i den lille kuffert vi havde med som håndbagage og som også lå let tilgængelig i den lejede bil, så jeg havde ikke tænkt på den, da vi pakkede. Den var helt med vilje pakket i en anden kuffert på udrejsen. Da kunne jeg jo godt huske at der var en saks i. Jeg undskyldte og blev tilgivet med det samme. Det lød som om det skete for folk mange gange hver dag, at noget var kommet med i håndbagagen ved en fejl. Der var da også masser inddragede ting, bl.a. vandflasker m.v. som man jo heller ikke må have med.
Men trængslerne var endnu ikke forbi. Erik blev rutinemæssigt trukket til side for at blive undersøgt for stoffer og sprængstoffer. Det var der selvfølgelig heller ikke noget dramatisk i.
Og så blev spændingen udløst. Vi gik ombord i det nye store A380-fly. Lidt af en skuffelse. Måske fordi vi havde hørt hvor meget bedre det skulle være. Det er ikke så meget bedre end alle de andre. Måske var det fordi vi sad på underste etage og næsten bagest i flyet. Min erfaring siger mig, at der er mindre plads i sæderne i flyets haleparti, fordi der er ligeså mange stole, mens flyet er smallere. Men jo, sæderne er lidt bredere en flysæder almindeligvis (dog slår de ikke Alaska Airways, som pigerne og jeg fløj med for 5 år siden). Måske er de bare 2-3 cm. bredere, men det er også af betydning. Der var god plads til benene, hvis der ikke lige på min benplads var placeret i varmeapparat eller lignende under sædet foran, ude i den ene side, så næsten halvdelen af bredden forsvandt. Disse apparater var hele vejen hen, men jeg lagde mærke til, til, at midt i flyet sad de mere under hvor de 2 sæder gik sammen, og tog derfor ikke så meget af benpladsen. Vi var ikke ovenpå at kigge og der var lige sådan. Der var et fint fjernsyn i ryglænet på stolen foran og der var masser af film, tv-programmer, radiog og musik at finde, så underholdningen var absolut i orden, ligesom der heller ikke manglede forsyninger eller god betjening. Hos Quantas har man drikkevarer, frugt og snacks til rådighed hele tiden på langdistancer. Der var simpelthen et skab ude i bagenden af flyet, hvor man bare kunne forsyne sig. Betjeningen var så absolut også i orden.


Biggie venter på os




Første etape gik fra Sydney til Singapore, hvor vi mellemlandede for at tanke og for at passagerer kunne stå af og på. Vi skulle forlade flyet og tage vores håndbagage med. Det skulle også i Singapore igennem sikkerhedstjek. Efter en time var vi igen flyveklar og tog fat på næste etape - den 13 timer lange flyvetur til London. Det blev dog til 14½ timer, dels fordi der var meget aktivitet i luften, så vi ikke kunne flyve så hurtigt, som planlagt og dels fordi der var en kraftig vestenvind. Altså modvind. Vi kom sikkert til London med kun lidt turbulæns undervejs. Et par gange blev skiltet med sikkerhedsbælter tændt og det gyngede en del, men virkede ikke på noget tidspunkt farligt. Vi som kun ganske få timer. Jeg fik set 4 film, så går tiden lidt bedre.
Vi kom sikkert til London - og det er da imponerende at så stort et fly overhovedet kan lette og flyve os den halve jord rundt.
Efter et par timers venten i London - og naturligvis et nyt sikkerhedstjek - gik turen til Kastrup. Den tur gik til gengæld hurtigt, for der var jo stadig kraftig vestenvind. Og denne gang medvind.
Kufferterne kom forholdsvis hurtigt, ingen toldere ville hilse på os, og derude i ankomsthallen stod begge pigerne storsmilende og ventede på os. Hvor var det dejligt.
Ikke helt så dejligt er det, at vores nummerplader på bilen er forsvundet mens vi har været væk. Pigerne har gjort hvad de kunne, men SKAT, som nu står for den slags, skulle have Eriks underskrift. Det blev ordnet pr. fax i ugens løb i håb om at sagen kunne hastebehandles og papirer kunne sendes til Heidi, så hun kunne få nye plader til bilen. Men nej. Sagen er åbenbart ikke hastebehandlet. Intet var sendt til Heidi og intet lå til os herhjemme. Mens de ventede på os, havde pigerne så talt med politiet i lufthavnen. Med en hjælpsom og fleksibel betjent, som, såvidt jeg har forstået, udskrev sagens akter, så vi havde dokumentationen i orden, hvis vi blev stoppet på vejen og hjem. Han kunne godt forstå vi havde behov for at køre og kunne kun håbe at eventuelle kolleger også ville have samme forståelse, men han kunne selvfølgelig intet love. Bøden for at køre uden nummerplader er 500 kr., så vi valgte at køre på chancen.
Først kunne vi dog nyde de sanwich Heidi betænksomt havde taget med til os og så drog vi alle 4 og al bagagen med metroen. Heidi til, hvor hun bor, og os andre - gennemblødte af regnen på de få minutter vi skulle gå - til Rikkes kollegie hvor bilen stod og hvorfra nummerpladerne også var forsvundet. Bilen blev pakket, papirnummerplader blev sat på, på grund af vejret dog i bagruden inde i bilen. Det blev det sikkert ikke mere lovligt af. Vi satte kursen hjemad i kraftig blæst og styrtregn en stor del af vejen. Skiftedes lidt til at køre og sove og kom sikkert hjem til et meget koldt hus, hvor alt andet end varmen var i skønneste orden. Vores nabo havde passet godt på det hele.
Jo lille Danmark bød os velkommen hjem med blæst, regn og kulde efter en rigtig dejlig og oplevelsesrig tur på den anden side af jorden, hvor vi også har haft blæst, regn og kulde, men allermest solskin og dejlige oplevelser.

Dag 32 Sydney

Vejrudsigten sol og op til omkring 30 grader.
Vi havde besluttet at tage til stranden. Dem har Sydney mange af. Vi skulle selvfølgelig til Bondi Beach, som skulle være den bedste. Via tog og bus kom vi let dertil og fandt en fin hvid strand og ved første øjekast uden en eneste mulighed for skygge. Der et hus med restauranter, butikker, toiletter og omklædningsrum, men der var ikke liggestole og parasoller, ligesom vi kender fra Sydeuropa. Folk lå på deres håndklæder og der var plads til alle. Både tykke og tynde, unge og gamle. Ingen kiggede skævt til andre. Der var i den grad flest af de unge. Nogle af dem havde vi med på hele rejsen dertil. De kunne både høres og ses og lignede i den grad nogen, der burde have været i skole. Jeg vil tro de var 14-18 år eller der omkring. Faktisk tror jeg bare de glædede sig til en tur på stranden.


Bondi beach



Bondi beach


Vi var rigtig heldige, da vi kom ned på stranden. Der var en lille bygning, bygget ud fra promenaden, hvor der var en udsigtsplatform ovenpå og selve bygningen så ud som om den engang havde været en kiosk. Der var i hvert fald lukkede luger i bygningen og disse så ud som om de ikke havde været i brug i lang tid. Foran hver luge var en slags hylde på ca. 1 meters bredde og et par meters længde. De 2 hylder var optaget, den ene af en ung pige og den anden af diverse Mc Donalds poser og bægre. Erik mente i første omgang at det var affald og kom til at skubbe lidt rundt på det for at gøre plads til os, men jeg syntes det så lidt for nyt ud, så vi flyttede ind på hylden ved siden af. På hylderne var der jo skygge og så kunne vi være i sol og skygge som det nu passede. Det passede os vældig godt, men bestemt ikke de unge mennesker, som viste sig at holde til på hylden ved siden af. Det var deres poser og krus og ifølge Erik kom der noget lidet pæne ord, da de så at der var flyttet på tingene. De vidste selvfølgelig ikke af hvem. Der myldrede med disse unge mennesker lige omkring os og der kom flere og flere til. Jeg er sikker på de bare ventede på at vi skulle gå, for det virkede som om det var "deres plads". De sagde dog ingenting og undskyldte pænt, da jeg blev ramt af deres fodbold på den absolut nederste del af ryggen. Tidligere på dagen var en bold på afveje og væltede Eriks cola. Den skyldige dengang var pist væk. Vandet var smukt men hundekoldt. Det er jo stadig tidligt forår i Sydney. Der var også surfere på stranden. Der er et særligt område, hvor de har førsteret. De blev i øvrigt advaret af livrederene som havde sat gule skilte op på en del af stranden. Det gør de åbenbart, når der er farlige strømforhold. Stranden blev også holdt fint ren. Der kørte en mand rundt på traktor med en maskine bagefter, som samlede affaldet op og fik det til at forsvinde i maskinen. Jeg gik et par ture langs stranden for at nyde solen uden dog at få for meget. Jeg havde ikke lyst at blive skoldet når en lang flyrejse var i udsigt dagen efter. Den ene ende af stranden viste sig at være stedet til småbørns familier. Der var et lille bassin på stranden og det var der alle klapvognene var parkeret.
Vi var da også i det kolde vand begge to. Jeg gik ud til midt på maven. Erik var naturligvis helt under.
Inden vi forlod stranden var de unge piger begyndt at sværme vældig meget om Erik. Om det var ham eller det var skyggen de opsøgte, er jo ikke til at vide.
Vi forlod stranden ved 2-tiden og drog tilbage til motellet.Havde dog intet at gøre med de unge piger.
Spiste aftensmad i vores egen bydel og tog igen med toget til City. Jeg ville gerne se lidt på byen med lysene tændt. Vi aflagde besøg i havnen ved Operahuset, hvor man ikke havde gjort særlig meget ud af aftenbelysningen, og i Darling Harbour, hvor der i den grad var liv.


Aften i Sydney



Aften i Sydney



I hele området var der masser af udklædte unge mennesker, som om det var en særlig aften. Det var første oktober. Jeg ved ikke om den har en særlig betydning. Der var også i den grad gang i den i havneområdet.
Vi sluttede vores Sydney besøg af med at få et lille glas i Slip In, den bar/restaurant hvor Mary og Frederik mødte hinanden under OL i 2000. Et helt almindeligt hyggeligt sted, hvor helt almindelig mennesker kommer for et måltid mad eller en drink. Stedet har røde vægge og godt brugte møbler. Der er bestemt ikke noget fint over det. Jeg er sikker på det er et rart sted at være i gode venners lag.
Og deres rødvin kan absolut anbefales.

Dag 31 Sydney

Tog med toget til Town Hill og gik forbi baren Slip In, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary moedte hinanden. Der er hejst et dansk flag paa stedet og der er sat en mindeplade ind i muren. Det var foerst paa formiddagen, saa ejeren (eller hvem han nu var) var igang med at pudse vinduer og pudsede lige skiltet en ekstra gang til aere for os, saa vi kunne faa et fint billede af det. Det var for tidligt paa dagen til at afproeve varesortimentet i baren, saa maaske i morgen!!
Gik derefter til Darling Harbour, hvor bl.a. Aquariet ligger. Der aflagde vi nu ikke besoeg. Til gengaeld gik vi rundt i omraadet og over Paramattafloden via den gamle bro fra 1800 tallet, som nu kun er gangbro. Omraadet ellers er nybygget og moderne. Man har bygget siden 1980-erne og bygger tilsyneledende stadig. Paa stedet er en meget flot vandkunst bestaaende af en masse forskellige springvang i den samme vandkunst, som straekker sig og et rigtig langt stykke og i forskellige buer. Mens vi var der, gik der en mand i vaders og stoevsugede bunden i bassinet.
En masse fugle, specielt saa vi maager og nogle fugle, der ligner lidt storkefugle, men med kortere ben og hals. Sidstnaevnte fugle var der rigtig mange af og der var mange reder oppe i palmerne, hvor de helt tydeligt havde unger. Saa er det med at holde sig lidt paa afstand af, hvad der nu kan falde ned.
Jeg blev simpelthen noedt til at vise Erik Queen Victoria Building, som jeg fortalte om i gaar. Det viste sig, at han faktisk aldrig havde set den, selv om han for 3-4 aar siden tilbragte omkring 14 dage i Sydney. Meget flot bygning, som er vaerd at se - ogsaa for de maend, som ikke er interesseret i butikkerne.
Jeg skulle finde en bestemt vare i en forretning et sted, og Erik valgte at tage tilbage til motellet i stedet for at gaa med. Det var nok storby for den dag.
Jeg fandt hurtigt, hvad jeg soegte og da jeg traadte ud af butikke (et andet sted end jeg gik ind), gik jeg naesten lige ud i Hyde Park. Den er opkaldt efter den i Englang, men naturligvis ikke saa stor og uden Speakers Corner. Til gengaeld var nogle filmfolk igeng med et eller andet med lamper og cameraer.
Om aftenen havde vi en rigtig dejlig aften sammen med Lars og Liza. Det var et godt sted vi havde bestilt bord. Det er jo altid lidt af en satsning.


Gademusikanter i Summer Hill



Mindeplade




Queen Victoria building indefra



Darling harbour



Darling harbour



born paa udflugt

Dag 30 Sydney

Tog igen til City og stod denne gang af toget ved havnen. Planen var en havnerundfart. Der var lidt tid til afgang, saa vi aflagde et lille besoeg i Botanisk have, som er lige i naerheden. Havnerundfarten var rigtig fin. Klart vejr og sol hele tiden, men en kold vind, saa vi maatte have troejerne frem engang imellem. Der var ogsaa kaffe og kage paa turen. Sydney er en meget flot by, naar man ser den fra soesiden. Operahuset tager sig ogsaa bedst ud derfra. Erik stod af baaden ved Darling Harbour og valgte at bruge eftermiddagen paa at vandre paa Harbour Bridge. Ikke en klatretur i de hoejere luftlag, som koster en bondegaard, men at gaa paa fortovet ved den almindelig koerevej paa broen.
Jeg gandt vejen til Midtbyen for at shoppe lidt. Fandt fremt til Queen Victoria Building (Dronning Victorias bygning), som er et stort flot butikshus, bygget i slutningen af 1800 tallet og stadig staar med de originale gulvfliser, flotte ure med figurer og alting i og blyinfattede ruder. Det er meget meget flot. Der er en tesallon oeverst oppe, som ser ud til at have de originale prismelamper. Jeg gik op for at kigge, men man kunne fra trappegangen ikke se direkte ind i salonen, saa jeg fik altsaa ikke stillet min nysgerrighed.
Vi moedtes igen paa banegaarden i Summer Hill, da jeg kom tilbage, og gik ud i vort eget kvarter for at finde et spisested til i morgen aften, hvor vi har inviteret en af Eriks Australske cykelvenner (Lars fra Silkeborg) og hans kone ud at spise.
Ved byens lille butikscenter sad to unge og maend og spillede paa h.h.v. elguitar og akustisk guitaer, som ogsaa ind imellem blev brugt som tromme. De spillede fantastisk og med en saadan livsglaede, at selv en gammel mand paa en baenk ikke kunne sidde stille. Dejligt.


Aftenstemning i Summer Hill



Hus set fra bro



Hus med skure bagved.



Saa sejles der!

Dag 29 Sydney

Begyndte dagen med at aflevere den lejede bil i lufthavnen. Vi skal alligevel ikke koere i Sydney. Vejen dertil var let og uproblematisk, men da bilen var afleveret begyndte problemerne. Af den simple grund, at vi er for naerrige. I Australien vaelger man at modtage de tilrejsende med uhyrlige togpriser. Det ville koste 4 gange saa meget som en almindelig togbillet, hvis vi tog med toget fra lufthavnen. Fordi det drives af et privat firma, som selv kan bestemme.
Det ville vi simpelthen ikke vaere med til. Vi vandrede ud for i stedet at tage en bus. Og der koerer selvfoelgelig ingen til City. Folk er noedt til at bruge det dyre tog eller taxi. Det er heller ikke meningen, at man skal GAA ud af lufthavnsomraadet. Fortovene ophoerer lige ved en meget trafikeret vej, som er tresporet i hver retning og der er ingen fodgaengerovergange, heller ikke i lyskryds. Vi kunne foerst gaa lidt paa graesrabetten, men den blev pludselig til buskads. Det lykkedes dog at komme hen et sted hvor vi, ikke alt for meget med livet som indsats, kunne passere vejen. Gik (ved hjaelp af Eriks GPS) hen til den naermeste jernbanestation ca. 2 km. derfra. Det var en rigtig dejlig tur langs en flod og gennem en gammel bydel. Fra Tempe station kunne vi saa komme med toget til alm. pris og direkte til City. En mand plankede den ud af banegaarden, sikkert fordi der var meget langt fra han stod af til udgangen, men vi valgte nu den ordinaere vej ind paa stationen. Vi stod af ved Martin Place i City og gik til Operahuset, hvor vi gik rundt og kiggede og op og ned af alle trapperne udenfor. Vi maatte vente lidt paa en rundvisning og brugte tiden paa at nyde en sanwich ved kanten ud til vandet. Der er stenkant hele vejen hen, som man kan sidde paa indenfor en endnu hoejere kant, saa ingen falder i vandet. En lille pudsig oplevelse mens vi spiste, var at en af de mange tilstedevaerende (og meget irriterende) maager stjal mad fra en mands tallerken. Han sad ellers ikke paa kanten, men ved et bord paa en restaurant. Surt show.
Fik en meget interessant rundvisning i Operahuset af en meget vidende og noget pudsig person. Huset er de fleste steder ikke specielt koent (efter min smag), men et imponerende bygningsvaerk. Jeg var i saerdeleshed betaget af den stoere koncertsal, som vi var inde i. Der er hoejt til loftet, den gaar op i husets hoejeste tagskal, og der er ogsa over scenen verdens stoerste orgel, som har 8 raekker af orgelpiber, altsaa over 1.000 piber ialt. Vi var ogsaa inde i operasalen og inde i en mindre sal, som, i lighed med Musikhuset i Silkeborg, kan goeres til en sal, paa den maade at alle stole kan skubbes op ad vaeggen og fylde ingenting. I lokalet har tidligere vaeret bibliotek, saa det er forholdsvis nyt, at det er lavet om til musik og teatersal. Vores rundeviser forsoegte at friste med operabilletter til discountpris til samme aften. Normalt koster de bedste billetter til operaen ca. 900 kr, men man kunne sikker faa til halv pris. Jeg var et oejeblik fristet, da operaen var Mozarts Cose van Tute, men frafaldt alligevel. Jeg ville langt hellere i den store sal, men den koncert jeg gerne ville hoere, er foerst paa fredag, og da sidder jeg i flyet paa vej hjem.
Da vi kom tilbage med toget, kiggede vi lidt paa vores egen bydel paa den anden side af jernbanen. Det ser ud som om det engang har vaeret en selvstaendig by, Summer Hill, og her er faktisk ret hygeligt paa den ene forretningsgade der er.

Fugl hjaelper med at fjerne skrald!



Hva foregaer her??



Og udefra



Operahuset indefra



Harbour bridge + turister + Operahuset.

Dag 28 Kiami - Sydney (Summer Hill)

Vaagnede op efter en meget stormfuld nat - udenfor altsaa - til en lige saa stormfuld dag, dog med solskin. Vi ville igen besoege blowhole, for der maatte da vaere tryk paa. Der var meget kraftig vestenvind - altsaa fralandsvind - saa meget, at boelgerne helt tydeligt loeb ud i havet og ikke ind paa stranden. Det loeb altsaa ogsaa vaek fra blowhole og skumsproejtet op gennem hullet var meget beskedent. Fandt en kystvej hvor vi i Coledale fandt et udsigtspunkt - scenic lookout som de hedder her. Man har aabenbart en tradition med at haedre folk ved at opkalde et saadant udsigtspunkt efter dem. I Coledale var det Mike Dwyers sted. Han levede fra 1949 - 2001 og var en meget afholdt laerer og en person som engagerede sig meget i lokalsamfundet, bl.a. i forbindelse med at et sygehus (som ligger lige overfor udsigtspunktet)skulle lukkes. Han gjorde et stort arbejde for at redde det, og det ligger der endnu. Han var ogsaa aktiv i lokalpolitik og i fredsarbejde. Og saa fik han altsaa sit mindested i form af udsigtspunktet.
Den vej vi valgte, loeber i et omraade helt ude i vandet - paa en lang bro langs med kysten. Et meget flot omraade. Vi kom umiddelbart efter broen til Bald Hill, hvor der ogsaa er et udsigtspunkt. Der kan man se rigtig langt og tage flotte billeder, hvis man ellers kan staa fast i stormen. Det blaeste saa meget at man daarligt kunne staa fast og naesten kunne brede armene ud og flyve. Det var meget apropos, for det er faktisk et sted som bruges som start- og landingsplads for dragefly. Der var da ogsaa en mindesten for ham der opfandt drageflyet og beskrivelser af det at flyve dragefly. Heldigvis var ingen ude at flyve da vi var der. Det ville have vaeret temmelig farligt.
Fortsatte ud af vejen, men kom saa pludselig til Royal Nationalpark og man skulle betale for at koere paa vejen. Det var vi ikke helt indstillet paa, saa vi vendte om og koerte paa smaa veje gennem smaa landsbyer og fandt igen den gamle Princes Highway, som vi havde besluttet at foelge ind i Sydney.
Fandt uden besvaer vores forudbestilte motel - og udenfor - lige i indkoersel holdt en brandbil. Sh.. hvad nu. Heldigvis for os, var det ikke motellet der havde haft brand, det var naboen. Vi bor i et omraade med gamle huse. Skal ud at se lidt mere paa dem senere.
Tog toget til City for lige at proeve os lidt frem. Der er kun 400 m. til toget fra motellet, saa det er rigtig let.


Villakvarter i Sydney




Her blaeser kraftigt!




Lidt nord for Wollongong

Dag 27 Ulladulla - Kiami

For foerste og eneste gang paa turen. Morgenmad paa balkonen med havudsigt. Et svaert sted at forlade. Der blaeste en kraftig vind, men heldigvis var der lae paa balkonen.
Kom forbi endnu et braendt skovomraade, denne gang havde ilden vaeret naesten helt oppe i toppen paa de store traer - og alligevel overlever de og er groenne og fine i toppen.
Kiggede lidt paa byen Nowra indtil det begyndte at regne.
En kold dag med 18 grader og staerk blaest.
Var en tur paa 7 mile stranden - som staekker sig langt - skal nok passe den er 7 miles (det engelske maal). En dejlig sandstrand, men strandvejr var det jo ikke - og Stillehavet var ikke blevet varmere for taeerne siden sidst.
Kom til Kiami, hvor vi havde besluttet at overnatte. Et dyrt sted, men vi fandt noget rimeligt. Besoegte et sted ved et gammelt fyrtaarn som hedder Blowhole (vindhullet). Der er ganske rigtigt et hul i klippen, saa vandet kan komme ind og nogle gange kommer der saa meget og med saa stor kraft, at der staar en vandsoejle op i luften.
I omraadet var ogsaa nogle store pelikaner som helt sikkert var trygge ved alle de mennesker, der faerdes i omraadet. Man kunne sagtens komme paa fotohold. De holdt til ved en fiskerestaurant, saa maaske faldt der lidt fiskeaffald af engang imellem.



Blowhole




Og resten af slaenget!!




Dyrk lige denne pelikan!!



Seven mile beach

Opsamling paa noget af det jeg vist ikke fik fortalt undervejs.

Jeg fik ikke fortalt, at flagstangen oven paa parlamentsbygningen i Canberra er 81 m. hoej og at flaget er 12,8 x 6,4 m. Det bliver udskiftet efter faa uger og taget ned og vasket, saa der altid haenger et paent flag.


Flaget oven paa parlamentsbygningen



En stolt Magie



I Australien er der 1 mio. kameler, som lever vildt. De blev oprindeligt indfoert fra Afghanistan som transportdyr, da man byggede jernbane i slutningen af 1800 tallet. Nu skyder man kamelerne og saelger koedet til Afghanistan.


Kameltransport


Og saa spiser de meget koed her. Jeg bestilte en boef i Coober Pedy og undgik behaendigt den paa 500 g. Fik i stedet en, som nok ikke vejede 500 g, men i hvert fald fyldte halvdelen af min tallerken. Og nej - selvom den var god, kunne jeg ikke spise den.

Ved de store veje bruger man serviceroads (serviceveje) naar der ligger bebyggelser ved vejen. Der er lavet en vej ved siden af den store vej, som har 1 indkoersel og 1 udkoersel og saa er der fra denne vej indkoersel til en masse husstande eller virksomheder f.eks. forretninger og moteller. En rigtig god loesning.

I minefeltet i Coober Pedy, da vi var der fuldt lovligt med vores bus, var er et par, som camperede midt i minefeltet. Et farligt sted at vaelge. Dels maa man slet ikke koere derind uden saerlig tilladelse. Dels er der huller overalt - gamle mineskakter, hvor der er frit fald mange meter ned i jorden og dels er der stadig folk, der leder efter opaler og som bruger hjemmelavet spraengstof. I Coober Pedy er den slags ikke terrorisme, det er hverdag.


Ved hvert hul er der en dynge jord



Opal huller ved Cooper Pedy. Hullerne er ca 1 meter i diameter

Vi ser engang imellem en backpackerbil - en bil med rygsaeksturister. Flere unge gaar sammen om at leje en bil og det er ofte gamle folkevognsrubroed som er malet i alskens farver om moenstre. Meget farvestraalende men sikker noget gammelt skidt.

Hundene koerer ogsaa bil her. Ikke ved rattet selvfoelgelig. Vi ser tit en pickup med en hund paa ladet. Har set en enkelt lille hund, som lige kunne kigge over presenningen i sit hjoerne, men mest er det store hunde, som staar frit paa ladet, med eller uden snor. De ser ud til at nyde det.

En stor tak til jer, som har kommenteret eller sendt hilsener paa bloggen, pr. mail eller SMS.

Dag 26 Buensendore - Ulladulla

Dejligt solskinsvejr fra morgenen og god vejrudsigt. Der blev 26 grader og sol stort set hele dagen. Koerte fra Buensendore til Batemanns Bay - en tur ned ad bakke, saa godt som hele vejen. Naturen var vekslende mellem marker og skov. Det ene oejeblik naesten et alpelandskab (Nordsiden selvfoelgelig) og det naeste var der typisk Australsk skov med masser af kilometer med eukalyptustraer. Kiggede lidt paa Batemanns Bay, som er en hyggelig by med direkte havadgang. Gik en tur paa molen i det dejlige vejr. Der var flere moler med overdaekkede baenke i enden. Gik tur paa den laengste. De andre var meget korte. Masser af flotte lystbaade i havnen, ikke paent paa raekke som i de fleste havne, men for anker lidt vaek fra molerne. Ved ikke hvordan de kommer ind fra baadene. Enten har de baade eller ogsaa nogle gevaldig gode vaders. Lidt udenfor Batemanns Bay fandt vi en rigtig strand. Der var ingen badende derude, men det var dejligt at gaa paa bare foedder i sandet og maerke det sydlige stillehav bruse op om foedderne af og til. Vandet lidt koldt i starten, men faktisk var det ikke saa galt. En flot strand, hvor der i den ene ende ogsaa var klipper. Sikkert et farligt sted at bade. Der var meget fart paa vandet og det sugede en masse med sig tilbage.
Mellem Batemanns Bay og Ulladulla koerte vi igennem en del skov, hvor der maa have vaeret brand for nylig. Traeerne var afsvedne og lugten af roeg og brand hang stadig i luften.
Ankommet til Ulladulla fandt vi vores forudbestilte motel og fik vaerelse, hvor vi kunne gaa direkte ind fra parkeringspladsen, men havde balkom i 1. sals hoejde med havudsigt i den anden side. En helt vidunderlig udsigt. Dette motel vinder saa afgjort prisen for den bedste udsigt.


Ogsaa en slags udsigt samme sted



Udsigt fra vores vaerelse i Ulladulla



Beach et sted



Batemans bay



Batemans bay

Dag 25 Queanbeyan - Canberra - Buensendore

Koerte ind til Canberra med morgentrafikken. Solskin, 18 grader og meget blaest.
Startede med at se en stor blomsterudstilling i en af byens parker - anbefalet af vores rastpladsmand fra forleden. Udstillingen forberedes over et halvt aar og der er tale om flotte bede med foraarsblomster, de fleste ogsaa kendt i Danmark. Tulipaner, hyasinter, stedmoderblomster, primula, blaa iris og mange andre. Det var lavet rigtig flot, men ogsaa saaret lidt af stoevstormen, som ogsaa i nogen grad havde ramt Canberra. I parken var ogsaa et sort svanepar, som glad og gerne praesenterede deres 2 unger for de besoegende. Ogsaa sorte svaneunger er grimme aellinger.
Gik derefter ind til byen, der blev vaek. Canberras forretningscentrum er trist og ved foerste oejekast naesten uden forretninger. Der er nogle smukke skulpturer paa gaden og ellers bare nogle smaaforretninger. Anderledes ser det ud, naar man gaar ind ad en doer - ind i Canberra Butikscenter. Det er kaempestort og det er der butikkerne er. Jeg har aldrig set saa stort et butikscenter, som straekker sig over 4 gadehjoerner og man kan gaa fra det ene hus til det andet ved hjaelp af en fodgaengerovergang fra doer til doer. Eller maaske over en gangbro over vejen. Byen var der altsaa. Den er bare under tag.
Et af vores maal med besoeget i Canberra var parlamentsbygningen, som ligger paa Capitol Hill, bygget ind i en stor bakke. I Canberra maa man nemlig ikke bygge ovenpaa bakkerne. Naturen skal fremgaa tydelige i og omkring byen. Det er et stort hus med 22 km. gange. Vi var paa rundvisning, dog ikke paa alle 22 km. Parlamentet er opdelt i 2 kamre, som jeg fortalte da vi var i Melbourne. Overhuset minder dog mest om det amerikanske senat med senatorer valgt i de enkelte territorier. Alle territorier har, uanset stoerrelse 12 senatorer - dog undtaget Northern Territory som angiveligt har en form for selvstyre og Territoriet Canberry som jo er hjemsted for parlamentet. Vi ville rigtig gerne have overvaeret en debat i parlamentet - altsaa i repraesentanternes kammer, som svarer til det engelske underhus. Desvaerre sker der ikke noget foer den 19. oktober. Praemierministeren er i USA lige nu.
Selve huset blev indviet af dronning Elizabeth i 1988. Det erstattede en bygning fra 1927, som ligger nedenfor bakken og som nu bruges til museum for moderne demokrati. Det var vi ikke inde at se. Vi har jo da ogsaa et vist kendskab til demokrati i forvejen.
Det nye raadhus er tegnet af en italiensk arkitekt som dengang arbejde for et amerikansk firma. Han blev dog saa glad for Australien, at han har boet der siden. I udsmykningen er der brugt mange forskellige traesorter, alt sammen australsk og farvevalget er hentet i den australske natur. Der er graes paa taget af bygningen, fordi det stadig skal se ud som en bakke og man kan faktisk gaa rundt paa dette tag. Indtil for faa aar siden kunne alle gaa derop naar som helst, men det er aendret af sikkerhedsaarsager.
Paa vejen ud - ogsaa i myldretrafikken - koerte en utaalmodig billist i en pick up pludselig halvt paa cykelstien og halvt paa fortovet, fordi han ikke kunne vente paa, at det blev hans tur til at dreje til venstre. Uheldigvis for ham, kom en betjent paa motorcykel lige bagefter og de to havde en lille samtale paa den parkeringsplads den utaalmodige mand var koert ind paa. Ifoelge et TV indslag for et par dage siden, bliver det heldigvis dyrt at vaere saa utaalmodig. Det er aabenbart et stort problem i Australien. Og politiet - ja de er alle vegne. Laengere ude paa vores rute stod to betjente i alvorlig samtale med en cyklist. Vi ved dog ikke hvad han har bedrevet. Maaske koert over for roedt. Det var i hvert fald lige efter et lyskryds.
Da vi naermede os vores forudbestilte overnatning, saa vi en stor flok kaenguruer graesse paa en mark. Er lidt i tvivl om de levede i fangenskab, men i saa fald var hegnet paafaldende lavt.


En flok kaenguroer paa falderebet


Flaget er ca 70 kvadratmeter


Et kik ned til det gamle parlament og krigsmonument i det fjerne


Senatet


Representanternes hus


Det nye parlament



Det gamle parlament


Canberra centret


Sorte svaner


Blomster udstilling i Canberra



Blomster udstilling i Canberra



Blomster udstilling i Canberra



Blomster udstilling i Canberra




Blomster udstilling i Canberra