Forlod motelværelset kl. lidt i 10. Erik afleverede nøgler til den gamle mand i receptionen og fik ham til at ringe efter en taxa til os. Erik kunne fortælle, at manden bare løftede røret, trykkede nummeret og sagde Airport (lufthavn) så var den ordre afgivet. Manden syntes da også vi næsten var Australiere ligesom alle andre danskere er det. Nu er Danmark og Australien jo i familie. Australiens prinsesse har stort set fået både prinsen og det halve kongerige.
Vores taxachauffør mente at der måtte være mange mennesker i lufthavnen. Det var lang weekend. Vores rastepladsmand talte også om lang weekend, så det er min formodning, at nogle arbejdere har sådan en engang imellem. Og vi skulle jo rejse fredag eftermiddag. Tilbragte 2 timer i lufthavnen inden vi overhovedet kunne tjekke ind. Vi kom med visse forhindringer igennem sikkerhedstjek. Jeg havde i farten fået lagt vores lille førstehjælpskasse i bagagen og dermed en saks, som selvfølgelig blev inddraget, dog uden nogen dramatik. Den lå jo bare i den lille kuffert vi havde med som håndbagage og som også lå let tilgængelig i den lejede bil, så jeg havde ikke tænkt på den, da vi pakkede. Den var helt med vilje pakket i en anden kuffert på udrejsen. Da kunne jeg jo godt huske at der var en saks i. Jeg undskyldte og blev tilgivet med det samme. Det lød som om det skete for folk mange gange hver dag, at noget var kommet med i håndbagagen ved en fejl. Der var da også masser inddragede ting, bl.a. vandflasker m.v. som man jo heller ikke må have med.
Men trængslerne var endnu ikke forbi. Erik blev rutinemæssigt trukket til side for at blive undersøgt for stoffer og sprængstoffer. Det var der selvfølgelig heller ikke noget dramatisk i.
Og så blev spændingen udløst. Vi gik ombord i det nye store A380-fly. Lidt af en skuffelse. Måske fordi vi havde hørt hvor meget bedre det skulle være. Det er ikke så meget bedre end alle de andre. Måske var det fordi vi sad på underste etage og næsten bagest i flyet. Min erfaring siger mig, at der er mindre plads i sæderne i flyets haleparti, fordi der er ligeså mange stole, mens flyet er smallere. Men jo, sæderne er lidt bredere en flysæder almindeligvis (dog slår de ikke Alaska Airways, som pigerne og jeg fløj med for 5 år siden). Måske er de bare 2-3 cm. bredere, men det er også af betydning. Der var god plads til benene, hvis der ikke lige på min benplads var placeret i varmeapparat eller lignende under sædet foran, ude i den ene side, så næsten halvdelen af bredden forsvandt. Disse apparater var hele vejen hen, men jeg lagde mærke til, til, at midt i flyet sad de mere under hvor de 2 sæder gik sammen, og tog derfor ikke så meget af benpladsen. Vi var ikke ovenpå at kigge og der var lige sådan. Der var et fint fjernsyn i ryglænet på stolen foran og der var masser af film, tv-programmer, radiog og musik at finde, så underholdningen var absolut i orden, ligesom der heller ikke manglede forsyninger eller god betjening. Hos Quantas har man drikkevarer, frugt og snacks til rådighed hele tiden på langdistancer. Der var simpelthen et skab ude i bagenden af flyet, hvor man bare kunne forsyne sig. Betjeningen var så absolut også i orden.
Biggie venter på os
Første etape gik fra Sydney til Singapore, hvor vi mellemlandede for at tanke og for at passagerer kunne stå af og på. Vi skulle forlade flyet og tage vores håndbagage med. Det skulle også i Singapore igennem sikkerhedstjek. Efter en time var vi igen flyveklar og tog fat på næste etape - den 13 timer lange flyvetur til London. Det blev dog til 14½ timer, dels fordi der var meget aktivitet i luften, så vi ikke kunne flyve så hurtigt, som planlagt og dels fordi der var en kraftig vestenvind. Altså modvind. Vi kom sikkert til London med kun lidt turbulæns undervejs. Et par gange blev skiltet med sikkerhedsbælter tændt og det gyngede en del, men virkede ikke på noget tidspunkt farligt. Vi som kun ganske få timer. Jeg fik set 4 film, så går tiden lidt bedre.
Vi kom sikkert til London - og det er da imponerende at så stort et fly overhovedet kan lette og flyve os den halve jord rundt.
Efter et par timers venten i London - og naturligvis et nyt sikkerhedstjek - gik turen til Kastrup. Den tur gik til gengæld hurtigt, for der var jo stadig kraftig vestenvind. Og denne gang medvind.
Kufferterne kom forholdsvis hurtigt, ingen toldere ville hilse på os, og derude i ankomsthallen stod begge pigerne storsmilende og ventede på os. Hvor var det dejligt.
Ikke helt så dejligt er det, at vores nummerplader på bilen er forsvundet mens vi har været væk. Pigerne har gjort hvad de kunne, men SKAT, som nu står for den slags, skulle have Eriks underskrift. Det blev ordnet pr. fax i ugens løb i håb om at sagen kunne hastebehandles og papirer kunne sendes til Heidi, så hun kunne få nye plader til bilen. Men nej. Sagen er åbenbart ikke hastebehandlet. Intet var sendt til Heidi og intet lå til os herhjemme. Mens de ventede på os, havde pigerne så talt med politiet i lufthavnen. Med en hjælpsom og fleksibel betjent, som, såvidt jeg har forstået, udskrev sagens akter, så vi havde dokumentationen i orden, hvis vi blev stoppet på vejen og hjem. Han kunne godt forstå vi havde behov for at køre og kunne kun håbe at eventuelle kolleger også ville have samme forståelse, men han kunne selvfølgelig intet love. Bøden for at køre uden nummerplader er 500 kr., så vi valgte at køre på chancen.
Først kunne vi dog nyde de sanwich Heidi betænksomt havde taget med til os og så drog vi alle 4 og al bagagen med metroen. Heidi til, hvor hun bor, og os andre - gennemblødte af regnen på de få minutter vi skulle gå - til Rikkes kollegie hvor bilen stod og hvorfra nummerpladerne også var forsvundet. Bilen blev pakket, papirnummerplader blev sat på, på grund af vejret dog i bagruden inde i bilen. Det blev det sikkert ikke mere lovligt af. Vi satte kursen hjemad i kraftig blæst og styrtregn en stor del af vejen. Skiftedes lidt til at køre og sove og kom sikkert hjem til et meget koldt hus, hvor alt andet end varmen var i skønneste orden. Vores nabo havde passet godt på det hele.
Jo lille Danmark bød os velkommen hjem med blæst, regn og kulde efter en rigtig dejlig og oplevelsesrig tur på den anden side af jorden, hvor vi også har haft blæst, regn og kulde, men allermest solskin og dejlige oplevelser.
No comments:
Post a Comment