Vi havde besluttet at tage til stranden. Dem har Sydney mange af. Vi skulle selvfølgelig til Bondi Beach, som skulle være den bedste. Via tog og bus kom vi let dertil og fandt en fin hvid strand og ved første øjekast uden en eneste mulighed for skygge. Der et hus med restauranter, butikker, toiletter og omklædningsrum, men der var ikke liggestole og parasoller, ligesom vi kender fra Sydeuropa. Folk lå på deres håndklæder og der var plads til alle. Både tykke og tynde, unge og gamle. Ingen kiggede skævt til andre. Der var i den grad flest af de unge. Nogle af dem havde vi med på hele rejsen dertil. De kunne både høres og ses og lignede i den grad nogen, der burde have været i skole. Jeg vil tro de var 14-18 år eller der omkring. Faktisk tror jeg bare de glædede sig til en tur på stranden.
Bondi beach
Bondi beach
Vi var rigtig heldige, da vi kom ned på stranden. Der var en lille bygning, bygget ud fra promenaden, hvor der var en udsigtsplatform ovenpå og selve bygningen så ud som om den engang havde været en kiosk. Der var i hvert fald lukkede luger i bygningen og disse så ud som om de ikke havde været i brug i lang tid. Foran hver luge var en slags hylde på ca. 1 meters bredde og et par meters længde. De 2 hylder var optaget, den ene af en ung pige og den anden af diverse Mc Donalds poser og bægre. Erik mente i første omgang at det var affald og kom til at skubbe lidt rundt på det for at gøre plads til os, men jeg syntes det så lidt for nyt ud, så vi flyttede ind på hylden ved siden af. På hylderne var der jo skygge og så kunne vi være i sol og skygge som det nu passede. Det passede os vældig godt, men bestemt ikke de unge mennesker, som viste sig at holde til på hylden ved siden af. Det var deres poser og krus og ifølge Erik kom der noget lidet pæne ord, da de så at der var flyttet på tingene. De vidste selvfølgelig ikke af hvem. Der myldrede med disse unge mennesker lige omkring os og der kom flere og flere til. Jeg er sikker på de bare ventede på at vi skulle gå, for det virkede som om det var "deres plads". De sagde dog ingenting og undskyldte pænt, da jeg blev ramt af deres fodbold på den absolut nederste del af ryggen. Tidligere på dagen var en bold på afveje og væltede Eriks cola. Den skyldige dengang var pist væk. Vandet var smukt men hundekoldt. Det er jo stadig tidligt forår i Sydney. Der var også surfere på stranden. Der er et særligt område, hvor de har førsteret. De blev i øvrigt advaret af livrederene som havde sat gule skilte op på en del af stranden. Det gør de åbenbart, når der er farlige strømforhold. Stranden blev også holdt fint ren. Der kørte en mand rundt på traktor med en maskine bagefter, som samlede affaldet op og fik det til at forsvinde i maskinen. Jeg gik et par ture langs stranden for at nyde solen uden dog at få for meget. Jeg havde ikke lyst at blive skoldet når en lang flyrejse var i udsigt dagen efter. Den ene ende af stranden viste sig at være stedet til småbørns familier. Der var et lille bassin på stranden og det var der alle klapvognene var parkeret.
Vi var da også i det kolde vand begge to. Jeg gik ud til midt på maven. Erik var naturligvis helt under.
Inden vi forlod stranden var de unge piger begyndt at sværme vældig meget om Erik. Om det var ham eller det var skyggen de opsøgte, er jo ikke til at vide.
Vi forlod stranden ved 2-tiden og drog tilbage til motellet.Havde dog intet at gøre med de unge piger.
Spiste aftensmad i vores egen bydel og tog igen med toget til City. Jeg ville gerne se lidt på byen med lysene tændt. Vi aflagde besøg i havnen ved Operahuset, hvor man ikke havde gjort særlig meget ud af aftenbelysningen, og i Darling Harbour, hvor der i den grad var liv.
Aften i Sydney
Aften i Sydney
I hele området var der masser af udklædte unge mennesker, som om det var en særlig aften. Det var første oktober. Jeg ved ikke om den har en særlig betydning. Der var også i den grad gang i den i havneområdet.
Vi sluttede vores Sydney besøg af med at få et lille glas i Slip In, den bar/restaurant hvor Mary og Frederik mødte hinanden under OL i 2000. Et helt almindeligt hyggeligt sted, hvor helt almindelig mennesker kommer for et måltid mad eller en drink. Stedet har røde vægge og godt brugte møbler. Der er bestemt ikke noget fint over det. Jeg er sikker på det er et rart sted at være i gode venners lag.
Og deres rødvin kan absolut anbefales.
No comments:
Post a Comment