Darwin --- Kakadu --- Ayers rock --- Adelaide --- Great ocean road --- Melbourne --- Sydney: Dag 29 Sydney

Begyndte dagen med at aflevere den lejede bil i lufthavnen. Vi skal alligevel ikke koere i Sydney. Vejen dertil var let og uproblematisk, men da bilen var afleveret begyndte problemerne. Af den simple grund, at vi er for naerrige. I Australien vaelger man at modtage de tilrejsende med uhyrlige togpriser. Det ville koste 4 gange saa meget som en almindelig togbillet, hvis vi tog med toget fra lufthavnen. Fordi det drives af et privat firma, som selv kan bestemme.
Det ville vi simpelthen ikke vaere med til. Vi vandrede ud for i stedet at tage en bus. Og der koerer selvfoelgelig ingen til City. Folk er noedt til at bruge det dyre tog eller taxi. Det er heller ikke meningen, at man skal GAA ud af lufthavnsomraadet. Fortovene ophoerer lige ved en meget trafikeret vej, som er tresporet i hver retning og der er ingen fodgaengerovergange, heller ikke i lyskryds. Vi kunne foerst gaa lidt paa graesrabetten, men den blev pludselig til buskads. Det lykkedes dog at komme hen et sted hvor vi, ikke alt for meget med livet som indsats, kunne passere vejen. Gik (ved hjaelp af Eriks GPS) hen til den naermeste jernbanestation ca. 2 km. derfra. Det var en rigtig dejlig tur langs en flod og gennem en gammel bydel. Fra Tempe station kunne vi saa komme med toget til alm. pris og direkte til City. En mand plankede den ud af banegaarden, sikkert fordi der var meget langt fra han stod af til udgangen, men vi valgte nu den ordinaere vej ind paa stationen. Vi stod af ved Martin Place i City og gik til Operahuset, hvor vi gik rundt og kiggede og op og ned af alle trapperne udenfor. Vi maatte vente lidt paa en rundvisning og brugte tiden paa at nyde en sanwich ved kanten ud til vandet. Der er stenkant hele vejen hen, som man kan sidde paa indenfor en endnu hoejere kant, saa ingen falder i vandet. En lille pudsig oplevelse mens vi spiste, var at en af de mange tilstedevaerende (og meget irriterende) maager stjal mad fra en mands tallerken. Han sad ellers ikke paa kanten, men ved et bord paa en restaurant. Surt show.
Fik en meget interessant rundvisning i Operahuset af en meget vidende og noget pudsig person. Huset er de fleste steder ikke specielt koent (efter min smag), men et imponerende bygningsvaerk. Jeg var i saerdeleshed betaget af den stoere koncertsal, som vi var inde i. Der er hoejt til loftet, den gaar op i husets hoejeste tagskal, og der er ogsa over scenen verdens stoerste orgel, som har 8 raekker af orgelpiber, altsaa over 1.000 piber ialt. Vi var ogsaa inde i operasalen og inde i en mindre sal, som, i lighed med Musikhuset i Silkeborg, kan goeres til en sal, paa den maade at alle stole kan skubbes op ad vaeggen og fylde ingenting. I lokalet har tidligere vaeret bibliotek, saa det er forholdsvis nyt, at det er lavet om til musik og teatersal. Vores rundeviser forsoegte at friste med operabilletter til discountpris til samme aften. Normalt koster de bedste billetter til operaen ca. 900 kr, men man kunne sikker faa til halv pris. Jeg var et oejeblik fristet, da operaen var Mozarts Cose van Tute, men frafaldt alligevel. Jeg ville langt hellere i den store sal, men den koncert jeg gerne ville hoere, er foerst paa fredag, og da sidder jeg i flyet paa vej hjem.
Da vi kom tilbage med toget, kiggede vi lidt paa vores egen bydel paa den anden side af jernbanen. Det ser ud som om det engang har vaeret en selvstaendig by, Summer Hill, og her er faktisk ret hygeligt paa den ene forretningsgade der er.