Dag 5 - Katherine til Dunmarra Roadhouse

Men foerst skal vi lige goere dag 4 faerdig. Efter at have skrevet paa bloggen i gaar, koerte vi lidt uden for byen i haab om at se kaenguruer. Vi var heldige. Foerst saa vi en komme hoppende langt inde paa en mark og siden fulgte 7 andre. De hoppede dog ikke - det var simpelthen spisetid. Koerte senere paa aftenen ud for maaske at se flere, men saa kun en enkelt lille en, som graessede i groeften.
Og vi var i de varme kilder, hvor vi badede sammen med flere andre mens moerket faldt paa. Da det var naesten moerkt kom et par flyvende hunde - Australiens udgave af kaempestore flagermus - det var ret fascinerende og ogsaa lidt spooky at de floej rundt over hovedet paa os. Vi besluttede at gaa hjem mens endnu flere flyvende hunde kom flyvende hen over himlen - ja faktisk i hundredvis og de fulgte os naesten hjem til campingpladsen, hvor vi boede i en hytte.
Dagen idag startede med en lille tur omkring den smukke Katherine River og derefter til Cotta Cotta hulerne. Drypstenshuler som producerer carbamidkrystaller og disse bliver til kiselkrystaller, naar de toerrer helt. Og saa glitrer de som stjerner og diamanter. Hulen kaldes ogsaa Smith's Cave fordi det faktisk var en farmer ved navn Smith, som fandt hulen i 1900. Nogle af hans kalve var forsvundet og han fandt dem i hulen. Aboriginerne besoegte efterfoelgende hulen og var overbevist om at det var stjerne paa himlen de kunne se. Ifoelge vores guide idag betyder Cotta Cotta store stjerne, men ifoelge en af brochurerne betyder Cotta hule. I hulen bor ogsaa dyr. Vi saa en meget lys slange i en huling i et trae ved indgangen til hulen og en roedstribet slange inde i hulen. Slangerne er giftige, men ikke giftige nok til at draebe et menneske. I hulen bor ogsaa flagermus, men saa langt ind kommer turisterne ikke. Der er for farligt laengere inde i hulen, bl.a. p.g.a. vampyrflagermus som bor derinde og i den grad er farlige. Der har tidligere vaeret fugle i hulen - indtil flagermusene holdt blodfest.
Derefter gik turen til Mataranga, hvor vi saa et magastort termitbo og et stort trae, som er mange meter i omkreds og som har rigtig mange traade/roedder. Erik havde regnet med dagens eneste internetforbindelse der, men den var lukket.
Naeste stop Larimar med Den lyseroede Panter cafe. Faktisk er der ikke andet. Det er en gammel officersmesse fra 2. verdenskrig, som er malet lyseroed og lavet om til cafe.
I Daly Waters besoegte vi den foer naevnte Stuarts trae. Det er bare en gammel stamme, hvor man mener at Stuart eller en af hans folk har ridste et S 23.5.1862, hvor han var igang med sit andet forsoeg paa at finde vej fra Adelaide til helt i nord. Den gang lykkdes det og han kom til Darwin 24.7.1862. Lidt usikkert om han startede i 1861 eller om hans foerste mislykkede forsoeg var i 1861.
Vi har set adskillige dyr draebt paa vejen idag. Et utal af kaenguruer, 1 dingo, 1 vildsvin og 3 koeer.
Erik har indtil nu koert mest, men jeg havde min debut med venstrekoersel idag. Det har dog intet at goere med ovennaevnte roadkill.
Vi er nu godt inlogeret i Dunmarra Roadhouse, hvor Erik ogsaa har vaeret foer. Lige ved siden af har vi set de foerste boefler. Ganske vist bag hegn.
Og ja - vi er i den grad in the middle of nowhere. Stroemmen gik, da vi var ved at laegge billeder ind - generatoren blev traet.